Er du en person, som gerne vil være selvstændig, men ikke har lyst til en lang boglig uddannelse? Så kan det være, at du kunne overveje at blive låsesmed. Der er stigende behov for låsesmede – især i storbyer som København.

Som låsesmed, har du faktisk rigtig gode muligheder for at etablere en god virksomhed. Fordi? Alle har brug for en låsesmed på et eller andet tidspunkt. Vi kender det der med at have lidt for travlt, smække sig ud og så stoppe op: Nøglen, den ligger på bordet derinde. Der er ingen andre udveje – du er nødt til at få fat i låsesmeden hurtigst muligt, fordi du vil ikke vække naboen kl. 5:15 om morgenen, og du skal nå et fly.

Oplukning og vejledning

Men som låsesmed, skal du ikke kun hjælpe mennesker i den situation. Du skal også kunne vejlede dem omkring de nøgler, de allerede har, eller påtænker at få installeret. Der er nemlig rigtig mange mennesker, som køber hus eller lejlighed. De vil gerne have nye nøgler til deres bolig. Det er fornuftigt. Det er nemlig ikke altid, at de ved, hvem der har en nøgle til huset. Som låsesmed er du med andre ord, den professionelle, som kan bidrage til, at folk føler sig sikre i deres nye bolig. Det er en vigtig opgave.

Du skal derfor også vide, hvilke nøgler der er bedst egnet til de forskellige brug. Der er nemlig forskel på en nøgle, der skal åbne hoveddøren og en nøgle, der sidder i døren til toilettet.

Østerbro og låse

En låsesmed har en masse arbejde ud over at installere både mekaniske og elektroniske låse, skal du ofte også reparere dem. Du skal muligvis også arbejde med at opsætte og kontrollere alarmsystemer – fx i store kontorbygninger ude på Østerbro. Det kan også være, at du skal rådgive firmaerne om, hvilke alarmsystemer er bedst for dem.

En anden opgave, du møder i dit arbejde, er, at du skal finde fejl, der kan være opstået i et alarmsystem. Det kræver en del teknisk snilde og interesse for elektronik at kunne løse sådan en opgave.

En ting er vigtig for dig som låsesmed – du skal være fiks på fingrene. Men det er en god ting, hvis du også er serviceminded, så de mennesker, du kommer i kontakt med, stoler på dig. Dit arbejde er jo i virkeligheden også at lukke folks døre op uden en nøgle. Det er derfor vigtigt, at du hurtigt kan bygge dine kunders tillid til dig op.

Hvis du gerne vil uddanne dig til låsesmed, så skal du vælge finmekanikeruddannelsen, som du kan tage på tekniske skoler. Som finmekaniker kan du senere i uddannelsesforløbet specialisere dig til at blive låsesmed. Du har mulighed for at starte uddannelsen, når du er færdig med folkeskolen. Adgangskravet er, at du har mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik.

Uddannelsen til låsesmed tager 4,5 år. Det er en erhvervsuddannelse, som består af undervisning på en skole og praktikophold hos en etableret låsesmed. Mulighederne for at finde en praktikplads hos en låsesmed er rimeligt gode.

Kategorier: Generelt