Her i de sidste par uger har jeg været i utrolig hård træning. Vi har en mulighed for at komme med til Danmarksmesterskaberne, men det kræver 8 timers intensiv træning hver dag. 7 dage om ugen. Det er hårdt at gøre sin hobby og store lidenskab til et fuldtidsarbejde. Og jeg indrømmer, at jeg sommetider spørger mig selv, om det er det hele værd. At være en kendt sportsstjerne er jo tiltrækkende. Men det koster. Ikke kun i kroner og ører. Også på helbredet.
Godt rustet men..
Godt nok er man ret godt rustet til at stå imod forskellige sygdomme, når man er veltrænet. Men muskelsmerter og skader på led og sener er uundgåelige. For 6 måneder siden var jeg til genoptræning på et specielt center i København. Jeg havde fundet det ved at søge efter ”Genoptræning København”, fordi jeg havde faktisk fået noget, der mindede om en voldsom inflammation i hælen. Terapeuten kaldte det for en hælspore. Jeg kunne dårligt nok gå, og det er ikke godt, når man er højdespringer. Så skal man kunne løbe og bruge hele kroppen til at sætte af med. Den fysioterapeut i København – https://copenhagenphysio.dk – som hjalp mig med at komme tilbage, fortalte, at det er en meget typisk skade, som sportsudøvere får, når de går for hurtigt i hård træning. Og det lignede jo fint min situation. Hælspore behandling var et af hans specialer. Det, og så behandling af tennisalbuer.
Visse ligheder
Det er faktisk to lidelser, som minder meget om hinanden. Det er hele sættet af sener, der forbinder enten albuen eller hælen med armen eller foden, der ligesom bliver frygteligt betændt. Det er meget smertefuldt. I nogle tilfælde kan det afhjælpes med hvile og meget langsom genoptræning. I nogle tilfælde må albuen hvile og støttes med en slynge, eller foden må holdes i ro, inden man kan få lov til at bruge den igen. Der er også tilfælde, når det gælder hælsporebehandling, hvor man må gå med særlige indlæg i skoene.
Mit tilfælde var ikke så slemt, selvom smerterne var stærke. Jeg havde ikke brug for indlæg i mine sko. Men jeg måtte ikke træne i mange måneder. Og det har forsinket mig i mit program. Jeg vil jo gerne med til mesterskaberne. Jeg vil vise, at jeg er Danmarks bedste højdespringer. Jeg vil videre i min sportskarriere. Og ja, det koster penge. Jeg har foreløbigt sagt mit job som folkeskolelærer op. Eller nej, jeg har taget orlov uden løn. Jeg har i de foregående år sparet op til at få råd til at kunne koncentrere mig om min sport. Det er så lykkedes, og nu har jeg så haft en skade, der har forsinket mig i træningen. Lidt bittert.
Giver aldrig op
Jeg har dog ikke opgivet at komme med til mesterskaberne. Det betyder alt for mig. Jeg må dog finde en metode, så jeg undgår at få andre skader i de næste uger. Om jeg så bliver skadet igen, efter mesterskaberne er en anden sag. Til den tid vil jeg helt sikkert have fået et par sponsorater, og det vil kunne hjælpe mig til at finansiere, at jeg kan komme med til mesterskaberne også til næste år. Aktive sportsfolk giver aldrig op, vel?
