Jeg er på nattevagt her på skadestuen. Her er stille i nat. I morgen, onsdag, når jeg kommer hjem, kommer jeg hjem til et stille hus. Mine børn vil være taget i skole, og min viv vil være taget på arbejde. Nætterne mellem tirsdag og onsdag er som regel stille her på skadestuen. Jeg kunne lægge mig på briksen og tage en lur, men jeg har faktisk fået sovet godt, inden jeg mødte ind, så jeg vælger at bladre i den avis, min kollega har efterladt, inden han tog hjem her til aften.
Konferencelokaler i København
Kigger på en artikel: ”Københavnske konferencelokaler ramme om stor international konference om klimaforandring” står der. Nå, hvad er det? Jeg ved godt, at vi er meget klimabevidste her i landet, men skal det nu også være en nyhed?
Kommer til at tænke på de konferencer, jeg selv deltager i som patolog. Vi har mange konferencer, vi kan gå til, og jeg deltager som regel i to hvert år. Det er meget store konferencer med mere end 1500 deltagere. Det er tit, at de præges af at være sponseret af nogle af de store medicinalfirmaer, men der er faktisk meget ny viden at komme efter. Ellers gider jeg ikke at deltage. Jeg har den regel, at hvis jeg ikke kan tage mindst tre gode råd, eller læringer med mig hjem, så er det ikke værd for mig at deltage.
Avisartiklen forklarer, at konferencen fungerer som forberedende møde inden den næste, store klimakonference i Frankrig. Aha. Spændende. Lobbyisterne er i gang.
Nå, som kom der en ambulance. Skal ned og se, hvad der er sket. En kvinde er ved at føde. Før planlagt tid. Får hende op på fødegangen, tilkalder den vagthavende jordemor. Hun plejer at komme hurtigt. Og det gør hun også i aften. Hun overtager sagen, og jeg vender tilbage til skadestuen.
En af sygeplejerskerne sidder ved vores bord i hvilelokalet. Hun læser også artiklen om klimakonferencen. Vi falder i snak om konferencer. Hun fortæller mig, at mens hun var studerende, arbejdede hun i et konferencecenter. Altså et center, der udelukkende lavede det – i modsætning til MBK, der jo også har fantastiske mødelokaler. Det havde været en udfordring at skulle svare på alle spørgsmålene, som mulige kunder havde. ”Ja, jeg søgte jo på ”mødelokaler København” og fandt jeres site, så jeg ville lige høre om” … dit og dat. Hun havde haft svært ved at lære ikke at være lidt kort for hovedet, når kunderne ringede op. (Hun er nu heller ikke det kløgtigste menneske, jeg kender, men hun er en rigtig god sygeplejerske. Måske er hun lidt for snaksom, men patienterne er altid glade for hende.)
Vi talte frem og tilbage om konferencer. Jeg fortalte hende om nogle af mine oplevelser fra udlandet. Om hvor hårdt det kan være at gå til en konference, men også om hvor værdifuldt det kan være, fordi man møder nye mennesker, og får en masse ny viden.
Det nikkede hun genkendende til. Det var også den oplysning, hun havde fået fra mange mennesker, mens hun arbejdede på konferencecentret.
Nattevagten er gået hurtigt. Snakken med sygeplejersken var hyggelig. Vi fik faktisk slået nogle timer ihjel, som ellers kunne have været meget kedelige.
