Der er vist ikke en eneste dreng i 16 – 17 års alderen, som ikke har drømt om at blive rockstjerne. Eller pige for den sags skyld!
Her i huset har vi en potentiel rockstjerne, som ikke gør andet end at spille på sin elektriske guitar og drømme om berømmelse og rigdom. Vi er ikke rige. Heller ikke fattige. Vi er sådan en almindelig småborgerlig familie med en rimelig levestandard og et solidt fundament i vores hus og familiesammenhold. Og hunden hører selvfølgelig med.
Ingen bekymringer
Vi er glade og bekymrer os generelt ikke.
Og dog. Klimaforandringerne og flygtningenes forhold er årsager til bekymring. OG vi forsøger faktisk at gøre noget ved det. Min kone er med i en gruppe af frivillige, som sender tøj til flygtningene. Hun er også med i en gruppe, som arbejder for, at vi skal blive bedre til at sortere vores affald. Det har vi ikke lært her i byen endnu. Selv er jeg også frivillig i en gruppe, hvor vi tager ud til ældre mennesker, som har brug for at få ordnet noget i deres hus eller lejlighed. Vi hjælper dem med blikkenslager arbejde eller at sætte en ny pære i en lampe og den slags. Det er ofte små, bitte ydelser, som almindelige, stærke mennesker sagtens kan klare selv, men som mange ældre mennesker har problemer med. Enten på grund af synet eller manglende bevægelighed og kræfter.
Musikefterskole til ham
Nu sagde jeg lige, at vi generelt ikke bekymrer os. Det er sandt nok. Men vi har en bekymring. Min dreng på 16 vil gerne på musikefterskole, så han kan prøve at leve drømmen om en karriere som rockmusiker ud. Det er jeg ikke glad for. Jeg har godt nok hørt meget godt om efterskoler, men alligevel. Er det ikke et nederlag at sende sin dreng på efterskole? Signalerer det ikke, at han ikke kan følge med i den almindelige skole? Selv siger han, at det ikke er et nederlag. Tværtimod. Det viser, at man har et overskud, og kan magte udgiften til et års ophold på en efterskole i 10. klasse.
Han har sparet mange penge sammen i de sidste 2 år for at kunne komme på efterskolen, som han har fundet, og som han bare gerne vil på. Det imponerer mig. Men, jeg har bare stadig den her tanke om, at det vil skade ham i hans fremtid. Hvordan vil det blive forstået, når han skriver ”Efterskole 10. klasse” på sit CV? Nu beder han mig så om at hjælpe sig til at kunne betale de sidste 3 måneders ophold. Jeg vil gerne hjælpe ham. Men hvis det kommer til at ødelægge hans fremtidsmuligheder, så vil jeg ikke betale for ophold på efterskolen.
Talte lidt med min kammerat i går, da vi var henne hos en ældre dame. Hun skulle have sat et par billeder på en væg. Han sagde, at hans indtryk er, at et ophold på en efterskole aldrig sender et dårligt signal. Tværtimod. Det sender et signal om, at den unge mand eller kvinde har taget tid til at reflektere og prøve ting af i rammer, som er kontrollerede. Hellere det, end at de styrter ud og kommer i situationer, hvor de ikke kan klare tingene.
