Det er interessant, hvordan det eksotiske trækker i én. Når man skal på ferie, så må det meget gerne være til et eksotisk sted. Sådan et sted, hvor man er sikker på, at man får nogle helt unikke oplevelser, som ingen andre har haft. For mig er det ikke eksotisk at tage til Thailand. Alle har været der. Alle har set en elefant derude. Nogle har prøvet at sidde på sådan et kæmpe dyr.
Flybilletter
For mig er det eksotisk at tage til Afrika. Det er et kæmpe kontinent. Fattigt, ja, hvis man ser på det med økonomens øjne. Men hvis man ser på det med biologens, eller kultursociologens øjne, så taler vi om et af de rigeste kontinenter. Og ser man på det med naturgeografens øjne, så er det også et ufatteligt, rigt kontinent. Lige nu, så leder jeg efter billige flybilletter til Dar Es Salaam. Jeg vil gerne opleve savannen og dyrelivet. Og så vil jeg gerne opleve de lokales kultur. Så jeg vil væk fra byen.
Hovedstaden
Dar Es Salaam er Tanzanias hovedstad. Det er hertil, man flyver, og så tager man videre ud i landskabet derfra. Man kan også komme til Zanzibar derfra. Bade på Zanzibars strande, hvis man vil det. Det er nu ikke derfor, jeg vil til Tanzania. Som sagt, så er det noget med dyrelivet og savannen, som rører mig. Og så tanken om, at de første moderne, oprejst gående mennesker kom fra Østafrika. Det synes jeg, er meget tankevækkende. At man kan få lov til at komme dertil, hvor man kan reflektere over livets tunge filosofiske spørgsmål: hvor kommer jeg fra, hvor skal jeg hen osv. Det kan man da også reflektere over derhjemme, ja. Men tanken om, at der for 200.000 år siden gik nogle mennesker der på stranden, og at jeg måske nedstammer fra dem, den rører mig altså meget.