Generelt så synes jeg, at det er blevet nemmere for mig at handle via internettet. Ikke at jeg har haft svært ved det. Det har jeg sådan set altid gjort. Jeg ved også, hvad jeg skal kigge efter, så det er sikkert, når jeg handler. Jeg har købt massevis af isenkram, møbler, gaver og andre ting på nettet. Det har dog været meget svært for mig at købe tøj på nettet. Det er nemlig mig, der står for alle indkøb her i vores lille familie.

Han har travlt

Min mand har for travlt, og vi er begge to store. Det har været meget svært at købe tøj i store størrelser til op via internettet. Det er stadigvæk ikke helt nemt, men det lader til, at nogle shopejere har fundet ud af, at mange mennesker faktisk er større og ikke kan passe tøj i størrelse XL. De er begyndt at udvide deres varesortimenter til også at omfatte tøj i størrelserne 1XL – 6XL. Det er faktisk rart. Jeg behøver ikke længere at nærmest skulle tvinge min mand med i byen for at gå i specialbutikker sammen med mig. Han hader også at prøve tøj. Synes, at han får klaustrofobi i de små prøverum.

Tøj i store størrelser

Ja, det er blevet nemmere, men stadigvæk, så synes jeg, at mange webshops kan gøre lidt mere for os med behov for tøj i store størrelser. Det er nemlig oftest de almindelige, lidt neutrale stykker tøj, de får hjem i de store størrelser. Det kan fx være svært at finde en sjov T-shirt. Eller et par røde jeans. Farverne på tøjet i store størrelser er ofte de helt neutrale, sorte, blå, grå og hvide – hvis det handler om skjorter eller undertøj. Lidt kedeligt. Jeg forestiller mig, at grunden til det er, at de ikke vil ligge inde med et lager af varer, de ikke kan sælge. Og tøj i de neutrale farver er jo nok det, der bliver solgt mest af. Alle har vist en sort eller grå sweatshirt i deres garderobe. Vi har da selv mange. De er behagelige, og man skiller sig ikke ud i mængden.

Farver ja tak

Men en gang imellem, så kunne jeg altså godt tænke mig at klæde mig i noget farverigt tøj. Også selv om jeg er stor. Og det ved jeg, at min mand også godt kan. Han har intet imod at tage et par orange casual jeans på – selv om han er meget stor. Han kan faktisk godt finde på at være lidt provokerende, når vi køber tøj. Han spørger bevidst til tøj i farver, som han ved, at specialbutikken ikke fører. Det er lidt irriterende. Men som han siger: ”De må da kunne forstå, at store mennesker også gerne vil gå med tøj i farver. Ikke altid det neutrale, sorte og grå. Alle mennesker kan jo alligevel godt se på mig, at jeg er meget stor. Så hvorfor skal jeg forsøge at blende ind i mængden, hvis jeg har lyst til at skille mig ud?” Han har ret. Man skiller sig alligevel ud fra mængden, når man er stor.

Kategorier: Generelt