Uha uha! Jeg skal finde en elektrisk guitar til min vilde datter. Hun har allerede 4 – 5 akustiske, men nu er vi altså nået dertil, hvor hun vil spille på elektrisk guitar.
Hendes musiklærer siger, at hun er et stort talent. Ja, det er hun da, det er nemt for dig at fortælle mig. Her i den lille provinsby, hvor vi bor, er der kun store talenter. Hahaha.
Ikke desto mindre, så vil jeg jo gerne have, at hun holder ved sin interesse for musik. Hvis det kræver, at hun skal have en elektrisk guitar, ja så er det bare sådan.
Hun har vist mig mange videoer fra YouTube med forskellige guitarister og har nævnt mange brand‐navne for mig. Men ærlig talt, så interesseret er jeg ikke, så jeg glemmer navnene på de der brands hele tiden. Fender, Gibson og ja, mange flere. Det har i øvrigt også noget med designet at gøre. Og så har det vist meget med mode inden for musikindustrien at gøre. Det er en anden sag.
Trommesæt
Nå, men altså, min pige fik mig lokket ind i den her butik, som sælger musikinstrumenter. De havde alt lige fra flygler via trommesæt til piccolofløjter. Guitarerne, de havde, var for mig at se, alle sammen ens. Men næh nej, der er stor forskel, fik jeg at vide. (Og det kunne jeg da også forstå, da jeg fik talt lidt om priser på en elguitar.)Det ender jo nemt med at man skal ud at låne penge for at dyrke den slags interesser! Skulle det ske, kender jeg stedet her.
Der er åbenbart stor forskel på, hvor lang sadlen på en guitar er – den skal matche musikerens arm. Nåda, det havde jeg aldrig tænkt på. Men klart nok. Det kan være musikeren, helst vil spille på en guitar, som har fordybninger i sadlen. De fleste musikere, har jeg hørt, foretrækker, at der ikke er fordybninger i sadlen, fordi, så er det nemmere for dem at lave deres riffs. Andre vil gerne have fordybninger, fordi det hjælper dem til at spille superhurtigt.
Lærdom om guitarer
Jeg lærte faktisk en del om guitarer den eftermiddag i butikken. Jeg vidste fx ikke, at en elektrisk guitar ikke er hul. Den har ikke et klanghul, sådan som en akustisk guitar har. Lyden, den producerer, opfanges direkte i træet, som den er bygget af, og i samspil(!) med strengenes svingninger skabes lyden. Lyden bliver opfanget af mikrofoner – som i musikerverdenen kaldes for pickups og som sender os lyden, vi hører.
Nu forstår jeg virkeligt meget bedre, hvorfor heavy metal band guitaristerne, bruger timer på at høre klangen fra en guitar, når de køber en ny. Det er jo træet, der spiller en stor rolle for lyden, de skaber. Så, hvis de har et hårdt slag på strengene, så kan det give en helt anden lyd en den, de gerne vil have frem. Har det et blødere anslag, kan det gå den samme, eller en helt anden, vej. Aha. Det var faktisk en lærerig oplevelse for mig at gå guitarshopping med min datter. Har aldrig tænkt på det der element om, hvad det er, som egentlig producerer lyden.
Det har min datter vidst i nogle år nu, og hun er kommet et skridt videre med sin interesse for musik.